England v Italien [00:00/TV2/ARD]

Forventningerne til det engelske landshold er altid gigantiske – i hvert fald hos englænderne selv, og med verdensstjerner som Wayne Rooney, Steven Gerrard og Frank Lampard burde de også have et hold, der kan komme rigtigt langt. Men de har skuffet mange gange – og kampen her mod de stærke italienere vil give et godt billede af kvaliteten hos englænderne. Cesare Prandelli’s Italienske mandskab var suveræne i kvalifikationsturneringen, der blandt andet bød på to kampe mod Danmark, og de azurblå tabte ikke en eneste gang undervejs til VM. Modsat tidligere tiders italienske hold, spiller Italien under Prandelli attraktivt og offensivt fodbold. Ingen tvivl om det her bliver en herrematch!

VMFODBOLD.DK blog kommentator: Jens Unmack.

Hash tags: #vmdk, #vmfodbold, #eng (flag), #ita (flag)

Husk at følge VMFODBOLD.DK på Twitter @vmfodbold.

88 Comments

  1. This is Copenhagen calling – god aften! Jeg skal være sandhedsvidne her på siden de næste par timer, hvor England og Italien tørner sammen i første runde i Gruppe D. Welcome! Bienvinuti!

  2. Costa Rica’s overraskende sejr over Uruguay her tidligere på aften har blæst gruppen åben. England og Italien ved nu at Uruguay vil gøre a-l-t for at slå dem begge. Til gengæld vil en sejr i aften sende langt afsted mod 1/8-finalerne.

  3. Kampen spilles på den nye Arena da Amazonia i byen Manaus, der ligger langt oppe af Amazonfloden. Et sted så uvejsomt, at materialerne til stadion har måttet fragtes op langs floden. Kan se at der er 30 grader Celsius i Manaus lige nu, og da luftfugtigheden midt i regnskoven sikkert er heftig, bliver det vildt krævende i aften for begge europæiske mandskaber.

  4. Her er de to holdopstillinger:

    England: Hart, Johnson, Cahill, Jagielka, Baines, Gerrard,
    Henderson, Sterling, Rooney, Welbeck, Sturridge.

    Italy: Sirigu, Darmian, Paletta, Barzagli, Chiellini, Verratti,
    Pirlo, De Rossi, Candreva, Balotelli, Marchisio.

  5. Jeg følger engelsk fodbold på tæt hold, og må som sådan sige, det er svært at tro på deres chancer med en dinosaur som Roy Hodgson ved roret. Et visionsløst valg af FA, der for alt i verden ville have en britisk træner efter blandet held med Sven Göran og Capello. Hodgson har et CV med bekymrende mange klubber/landshold, hvor han har været forbi en sæson eller to. På den vis er han fodboldtrænernes svar på et useriøst one night stand. Just a gigolo…

  6. Det italienske hold ved jeg selv langt mindre om. Er dog skuffet over at Torino-topscoreren Immobile ikke er med i aften. Til gengæld er Balotelli med. Ham kender de i England.

  7. OK, den rigtige italienske nationalmelodi fortæller ikke så lidt om i melodrama om nationens mentalitet og (fristes man til at tro) humor, så den skal også nydes her…

  8. Wow, det nærmer sig. Jeg er superspændt. For mig at se er kampen helt åben. Her et italiensk musikoplæg til stort drama af Ennio Morricone. Engelske The Clash – The Only Band That Matters – gik som oftest på scenen til dette prægtige stykke musik…

  9. England helt i hvidt, Italien helt i blåt. Fordi FIFA har requested at landene meget gerne må spille i ensfarvede dragter. Hvad FIFA dog ikke gør sig af besvær for at ødelægge alt der er klassisk og godt omkring the beautiful game…

  10. Er vild med Everton’s Leighton Baines. Forleden i Miami, hvor England trænede var han den eneste af de engelske spillere der vidste hvem den Morrissey var, der boede på samme hotel. Og ja, de fik en snak, hvor Moz ønskede held og lykke i Brazil.

  11. Italien lyder til klart at være bedst repræseneteret blandt publikum. Er de engelske hooligans mon faret vild på Amazonfloden? Eller blevet spist af Piranhaer? Fat chance…

  12. I engelske medier er der blevet talt meget om, at England i den fugtige varme er nødt til at have høj boldbesiddelse for ikke at køre ned fysisk.

  13. Første kvarter spillet. I et tempo og formationsmønster, der vel bedst kan beskrives som, uhm, afventende. Lad os tage lidt italiensk punk for at inspirere til speed og fodboldanarki. Og for at glæde Ronnie…

  14. Gang i dén! Dommeren har jeg glemt at nævne. Han er hollandsk og hedder Bjorn Kuipers. Hvorfor man han ser SÅ triumferende glad ud i aften?

  15. Raheem Sterling ved at skabe England’s første store chance. Han har en fart der minder om Michael Owen’s ved VM i Frankrig ’98. De engelske tilskuere synger ‘Liverpool, Liverpool’ lige nu. Hmm…

  16. England stod ALT for dybt her. Marchisio kunne uhindret sende sit skud afsted langt udefra. Joe Hart’s udsyn var vist dækket. Stik mod spilforløb at Italien nu fører. Men godt for kampen.

  17. Det vilde med Italien som turneringshold er, at de kan spille nok så apatisk/sløvt/låst og alligevel snige en sejr hjem. Langsomt tempo vil passe dem. England er nødt til at få mere fart i omstilling og kombinationer.

  18. Haha, Balotelli lige ved at score ved et cheeky lob. Og italienerne fortsætter, nu med et skud på stolpen. Men her kommer pause. Jeg er ikke voldsomt imponeret af kampens generelle standard so far. Det er de vist heller ikke i London. Hør selv:

  19. Kom til at tale om mods tidligere. Kommer lige i tanke om, at en af Pet Shop Boys’ bedste sange handler om Paninarierne, en mod-agtig, modebevidst gruppe unge, der fandtes i Milano i midtfirserne…

  20. Har Sterling ikke set ret fantastisk ud igen i aften? Han er kun 19 år gammel. Tænk at træde ind i et VM og fremstå så ung, farlig og uforfærdet.

  21. Må igen og igen beundre italienske holds taktiske kølighed. De synes til stadighed istand til at gå ud og med en øjensynlig 70%’s indsats tage hele stikket hjem. Dét er klasse.

  22. Balotelli ud, Immobile ind – dér var han! Og han er iøvrigt på vej til Dortmund. Henderson ud for Three Lions, erstattes af Jack Wilshere, stort talent med for skrøbelig helbred.

  23. Sturridge ud, Lallana ind. Jeg havde nok taget en synligt træt Rooney ud istedet. Men så igen, Woy ved bedst. Eller gør han? Engelsk landsholdsbold var dømt til endnu en bølgedal fra den dag visionsløse FA pegede på ham som deres nye mand.

  24. England prøver og prøver, men Italien bestemmer nu. Her endnu et stort stykke italiensk popmusik. Komponisten hedder Ennio Morricone. Når først omkvædet starter bliver det bare ved og ved. Lidt som det engelske landshold. Pånær det ikke er et chorus Hodgson’s tropper gentager, men trættende løb i eget hamsterhjul.

  25. Holder dette resultat er der lagt op til en gyser af de store torsdag aften kl. 21.00, når England møder Uruguay. Taberen der vil være uden chance for videre avancement. Tror Luis Suarez meget, meget gerne vil være med i den kamp.

  26. Der bliver fest i Italien i nat. I det land sætter de altid pris på at slå engelske hold, forståes. Sådan her vil det foregå ved Fontana de Trevi i Rom…

  27. England taber det her. Man har prøvet og prøvet, men ideerne været for få, italienernes kløgt for stor. Er det fortjent Italien vinder? Ja, egentlig. At spille så usepktakulært og hive en sejr hjem kræver noget specielt. Ikke mindst italiensk pas. Denne gruppe bliver forbudt for børn herfra. Tak for i aften. Om lidt over en time er der Elefenbenskysten-Japan – ingen grund til at gå iseng. Ciao!

Skriv et svar til Jens Unmack Annuller svar