Holland v Mexico (DR1/ARD/18:00)

world cup babes (56)

Mindst et godt hold skal forlade VM turneringen, når Holland og Mexico brager sammen tidligt søndag aften. Holland scorede 10 mål i 3 kampe og er videre med maksimum point. Overfor dem står et sprudlende og ubesejret Mexicohold, der blandt andet spillede uafgjort med mægtige Brasilien. Se kampen direkte på DR1 klokken 18.

VMFODBOLD.DK kommentator: Perry MacLeod Jensen og Carl Steinmetz.

Brasilien v Chile (18:00/TV2/ARD)

brazil

Værtsnationen Brasilien tager imod Chile i første ottendedelsfinale ved dette fantastiske VM. Brasilien har før sendt Chile ud af VM ved en ottendedelsfinale – det skete i 1998 og i 2010 – og det er da også de færreste, der tror, at VM-favoritterne taber til Chile. Men chilenernes stjernespiller Arturo Vidal tror på, at 2014 bliver året, hvor bøtten vendes, og der er da heller ingen tvivl om, at Brasilien med storspillende Neymar i spidsen skal holde koncentrationen gennem hele kampen mod en tændt chilensk trup, hvis de skal videre, for Chile har helt sikkert selvtilliden på plads – holdet formåede jo trods alt at slå de regerende verdensmestre, Spanien, 2-0 i gruppespillet.

VMFODBOLD.DK kommentator: Mikkel Bjerre fra Lutry i Schweiz.

USA v Tyskland (18:00/TV2/ZDF)

us_fans

Kan USAs tyske træner Jürgen Klinsmann sætte sine spillere op til kampen mod Tyskland? Mon ikke, for USA har store chancer for at gå videre fra gruppen, hvis de gør et godt resultat. Intet er sikkert i gruppe G, for selv om Tyskland har været storfavoritter – ikke blot til at vinde gruppen, men også nå langt ved dette VM – så er der stadig masser at spille om for USA og de to øvrige hold i gruppen, Portugal og Ghana, der mødes på Estadio Nacional i Brasilia.

VMFODBOLD.DK kommentator: Valdefar.dk.

Grækenland v Elfenbenskysten (22:00/Zulu/ZDF)

Greek fans wait for the start of the Euro 2012 championships football against Russia

Der står en masse på spil for begge hold i denne kamp, og ingen af holdene kan bruge et uafgjort resultat til noget. Elfenbenskysten kan sikre sig en plads i 1/8-dels finalerne med en sejr her, og Grækenland kan også hive sig med videre i turneringen, hvis de selv vinder, og gruppens tophold Columbia slår Japan i aftenens anden kamp.

VMFODBOLD.DK kommentator: Esben Trier Norden.

Kroatien v Mexico (22:00/Zulu/ARD)

croatia

Knald eller flad-kamp i gruppe A. Hvis Brasilien vinder over Camerouns tamme løver, hvilket er meget sandsynligt, er det her kampen om den andenplads i gruppen, der giver adgang til 1/8-dels finalerne. Mexico har fire point efter en sejr over Cameroun og en uafgjort kamp mod Brasilien, mens Kroatien har tre point efter at have tabt til Brasilien og efter at have vundet 4-0 over Cameroun. Mexico er et hårdtarbejdende og offensivt indstillet hold med en suveræn målmand i Guillermo Ochoa, mens kroaterne med verdensstjerner som Mario Mandzukic og Luca Modric på holdet, er ekstremt giftige på hurtige omstillinger.

Holland v Chile (18:00/DR1/ARD)

Holland1

Sankt Hans Aften indledes med en uhyre interessant fodboldkamp fra tredje og afgørende runde i den indledende pulje B. Holland var i finalen for fire år siden, og vil helt klart være skuffede, hvis VM stopper allerede i aften. Men det bliver ikke nemt at slå et chilensk hold, som bestemt også har kvaliteterne til at gå videre fra gruppespillet. De to hold har aldrig mødt hinanden i VM-sammenhæng før, ja faktisk er dette den første landskamp mellem Holland og Chile siden 1928!

VMFODBOLD.DK kommentator: Anders K. Sørensen.

USA v Portugal (00:00/TV2/ZDF)

SSF1

Portugal er presset. Holdet har simpelthen ikke råd til at tabe, når de møder USA i anden gruppekamp, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at komme videre i slutrunden. For ikke nok med, at det var en ydmygelse for Portugal at tabe 4-0 til Tyskland i første kamp – USA kommer med en sejr i bagagen på 2-1 over Ghana og dermed også tre point i bagagen. Spekulationerne om Cristiano Ronaldo er også i gang – er han skadet? Vil han være med i kampen? Ét er sikkert: Portugiserne må undvære både Pepe og Fábio Coentrão i aftenens opgør.

VMFODBOLD.DK kommentator: Nikolaj Steen Møller.

Belgien v Rusland (18:00/TV2/ZDF)

belgium-3

Belgien har det bedste udgangspunkt mod russerne med en 2-1 sejr over Algeriet i første gruppekamp, mens Rusland måtte nøjes med et uafgjort resultat mod Sydkorea, nemlig 1-1. På papiret er Belgien da også favorit til at vinde kampen, men som vi har set i de tidligere kampe, kan alt ske ved dette VM, så de belgiske stjerner som Eden Hazard, Marouane Fellaini og Vincent Kompany er nødt til at holde koncentrationen i hele kampen mod Rusland, der har en af de mest anerkendte trænere i verden ved roret, italieneren Fabio Capello.

VMFODBOLD.DK kommentator: Tomas Kruse.

Tyskland v Ghana (21:00/TV2/ARD)

Supporters+of+the+German+national+football+team+kiss+before+the+start+of+the+Euro+2012+football+championships+match+Germany+vs+Denmark

Tyskland er storfavorit til at vinde både gruppen og aftenens kamp mod Ghana. Med en storsejr på 4-0 over Portugal i første gruppekamp er det vel de færreste, der forventer et total nedbrud fra træner Joachim Löw og hans spillere, når de møder “The Black Stars” fra Ghana, der måtte se sig slået af USA i deres første kamp 2-1. Men hvor der er vilje, er der vej, og Ghanas stjerner som Michael Essien, Kevin-Prince Boateng og Asamoah Gyan er fast besluttet på at give tyskerne kamp til stregen – de har også en revanche til gode fra sidste slutrunde i Sydafrika, hvor tyskerne vandt 1-0 over Ghana i gruppespillet.