Hvem skal afholde de kommende VM turneringer?

Af Ronnie Rocket

Efter det succesfulde VM i Rusland er det tid til at kigge frem mod de kommende VM i senior fodbold.

Det næste VM bliver i Frankrig, hvor kvindernes turnering begynder den 7. juni 2019 på Parc de Princes i Paris.

Ni lande har vist interesse for at afholde kvindernes VM i 2023. Australien sammen med New Zealand er et godt bud på en vært. Der er endnu ikke kommet bud på VM i 2027. Men Nigeria kunne være en kandidat.

Det næste herre VM begynder den 21. november 2022 i Qatar. USA, Mexico og Canada skal afvikle VM i 2026.

I 2030 har VM 100 års jubilæum. Uruguay var vært for det første VM i 1930 og har lagt bud ind på at afholde det igen sammen med Argentina og Paraguay. Men der kommer også bud fra Marokko sammen med en række nordafrikanske lande, Storbritannien og Sydkorea sammen med Nordkorea, Kina og Japan.

Kigger vil helt frem til 2034 er der tre arbejdsgrupper fra Indonesien sammen med Thailand, Kina og Egypten.

 

Læs mere:

2019 FIFA Women’s World Cup
2023 FIFA Women’s World Cup
2022 FIFA World Cup
2026 FIFA World Cup
2030 FIFA World Cup
2034 FIFA World Cup

20 gode grunde til at VM i Rusland var det bedste nogensinde

Best. World. Cup. Ever.

Af Ronnie Rocket

Der er 20 VM i en mands liv, hedder det, så det gælder om at nyde dem, mens de er der. Jeg er cirka halvvejs, men dette år var et særligt VM år for mit vedkommende, idet jeg overværerede turneringen i hele fire lande undervejs. Jeg har set kampe på stadions og FIFA Fanfests i Rusland, kampe til public viewing i både Sverige og Tyskland og set Danmark spille herhjemme med gode venner. Det har været utrolige oplevelser at se Marokko spille sammen med marokkanske fans og Japan spille sammen med japanske fans i Berlin. At se Danmark spille på stadion i Moskva med danske fans, at se Korea slå verdensmestrene fra Tyskland sammen med koreanske fans, der bagefter blev hyldet af både de russiske, mexikanske og tyske fans til de fantastiske Fanfests i den russiske hovedstad! At være midt i et blå-gult hav i en strandpark i Helsingborg og se de gamle arvefjender blive slået ud af et middelmådigt England, der lige akkurat nåede så langt at de kunne lugte den VM titel, de har forsøgt at genvinde siden 1966. Jeg så Danmark blive slået ud af Kroatien i en gyser sammen med gode venner i et sommerhus og jeg fulgte finalerne sammen med turister og gamle venner i det danske sommerland. Jeg så samtlige kampe (undtaget når der blevet spillet to ad gangen) og har blogget hver eneste dag under hele VM. Jeg har virkelig fulgt med og jeg har fået en oplevelse for livet. Det var nemlig det bedste VM nogensinde.

Det var det både objektivt og subjektivt. Objektivt rent statistisk fordi tallene bekræfter det – BBC har udsendt en redegørelse her – og fordi arrangøren FIFA selv har erklæret turneringen for det absolut bedste i VM historien.

Subjektivt fordi jeg personligt synes at der blev spillet den flotteste fodbold jeg har set og at de tre medaljehold alle spiller en type forbold som jeg holder meget af som fan. Men også subjektivt fordi jeg oplevede hele VM med entusiastiske fan-briller på og ikke som kritisk fodbold-nørd. Jeg har i den sammenhæng noteret 20 gode argumenter for at dette VM var det bedste baseret på mine totaloplevelser med fans fra hele verden rundt omkring i Europa.

***

1. Værten

Rusland var den perfekte, gæstfrie vært og alt klappede bare. Det var en fornøjelse at besøge landet under VM og de lokale var de bedste værter og gjorde tillige selv en god figur. De mange kritiske røster overfor Rusland blev gjort til skamme. Alle, der besøgte landet for første gang, sagde det samme: “Det er jo fuldstændig anderledes end hvad vi har læst om landet i aviserne”. Rusland vandt hele verdens fodboldhjerter i år.

2. Arrangøren

FIFA har stået bag verdens største sportsbegivenhed siden 1930 og bliver bare mere og mere professionelle for hvert år. En total fejlfri produktion fik da også både gæster og dem selv til at udråbe det som det perfekte VM rent afviklingsmæssigt. Den meget udskældte organisation (dog primært fake news) lukkede munden på alle kritikere med sin dygtighed og sin kærlighed til fodbold. Hertil et brag af en serie fede nyskabelser.

3. Fan ID

FanID var et af årets mange hits. Konceptet gjorde at sikkerheden var helt i top. Komforten var helt ekstraordinær når man tænker på hvor mange mennesker vi var. Selv registreringsprocessen i de lokale FanID centre var en oplevelse i sig selv, hvor fans mødtes og vores navne blev råbt op og vi blev fotograferet sammen og drak en øl med fans vi aldrig havde mødt før. Fan ID fungerede tillige som rejsevisum og billet til lokal transport og seværdigheder! Et kæmpehit, som UEFA sikkert vil kopiere til EM i 2020.

4. Frivillige

Frivillighedskulturen i FIFA er et kapitel for sig selv. Og ligesom med mange andre store begivenheder kunne det slet ikke lade sig gøre uden dem. De var overalt. Både dem vi kunne se omkring stadionområder og fanzoner og dem, der arbejdede behind-the-scenes. Altid smilende og hjælpende med high fives – i bogstaveligste forstand med store Mickey Mouse handsker – til fans fra hele verden. Tak for deres utrættelige indsats.

5. Fanfest

FIFA Fanfest er blevet et koncept i sig selv. En unik måde at opleve VM på, der næsten overgår den på selve stadion. En stor fanzone med storskærme og den bedste stemning man overhovedet kan forestille sig. Fans fra HELE VERDEN fester sammen mens de ser fodbold. De jubler sammen, de græder sammen og det giver mig faktisk tårer i øjnene, når jeg skriver dette fordi det er så livsbekræftende og smukt. En anelse for mange sponsorlogoer til min smag, men det er en del af gamet.

6. Stadions

Hold nu kæft nogle stadions. Alle stadions var i tip top stand. Fra de helt nye til de renoverede til dem med ekstra midlertidig kapacitet. Og hvilken afvikling. Vi var næsten 100,000 der skulle ind og ud til kampene i Moskva og det forløb bare helt problemfrit. Udsyn var i orden. Komfort var tip top. Alle gæster var glade og tilfredse. Bravo!

7. VAR

VAR var endnu et nyt FIFA hit i år. Ligesom FanID virkede det over alt forventning. Vi fik mere drama. Vi fik mere præcise afgørelse. Vi fik endda VAR i VM finalen! Fremover bliver det umuligt at forestille sig et VM uden VAR ligesom man idag finder det utænkeligt uden GLT (Goal Line Technology). I fremtiden vil der komme mere teknologi og det vil kun forbedre oplevelsen. Vi skal fremover ikke længere være i tvivl om hvorvidt er er offside. Det vil teknologi sørge for i stedet for en stakkels, forpustet linjevogter.

8. Say No To Racism

FIFAs racismekampagne er en af de største i verden og den virker. Jeg har ikke hørt om en eneste racismehistorie til dette VM og det må helt klart være det VM med mindst racisme nogensinde. Der var i øvrigt ingen sponsor logoer på vores FIFA Fan ID. Der stod blot vores navn på både engelsk og russisk og SAY NO TO RACISM. Respekt!

9. Fair Play

Både på banen og udenfor stadions var der Fair Play. God opførsel og stort set ingen slagsmål. Meget få kort – kan du overhovedet huske nogle røde kort? Jeg kan kun huske et enkelt. Der var faktisk blot fire. Helt uhørt i sammenligning med andre VM. Se listen over røde kort til VM her. Endnu en FIFA kampagne, der har virket uhyre effektivt. Bemærk i øvrigt at FIFA både har en Fair Play Trophy og en Fair Play Award.

10. Jævnbyrdighed og overraskelser

Dette VM var det mest jævnbyrdige nogensinde. Små hold slog store hold ud. Masser af overraskelser. Ingen vil nogensinde glemme da Korea slog de regerende verdensmestre fra Tyskland. Overlegent. England vil aldrig glemme hvor tæt de kom på. Jeg glemmer personligt aldrig da Japan var tæt på at slå VM favoritterne fra Belgien. Selv Panama fejrede sit første VM med to mål. Og så var der værterne fra Rusland selv, der havde fortjent en semifinale, men som imponerede alle med sin utroligt fight med det lavest rangerende mandskab til turneringen.

11. Jerseys

Selv trøjerne havde sit bedste VM nogensinde. Nigeria solgte flere trøjer en nogen anden og måtte melde udsolgt. Modefolk fra hele verden havde travlt med at analysere designs – det gjorde vi også her – men der var også den triste historie om Iran. Frisurerne på spillerne blev i øvrigt også et ekstra lille bonus tema. Hvem synes du havde den bedste?

12. Sikkerhed / Trafik

Sikkerheden under dette VM var helt i top. Man følte sig 100% tryg fra man ankom til man rejste hjem. De mange politi- og militærfolk var diskrete og professionelle. Jeg kan i skrivende stund ikke komme på nogle sikkerhedsproblemer bortset fra det ærgelige baneløb, der afbrød finalen (og som perverst nok efterfølgende blev hyldet). De trafikale forhold i selv storbyen Moskva forløb også problemfrit for os som fans. De mange bilfri områder hjalp til.

13. Doping

Jeg har ikke hørt om et eneste tilfælde af doping til dette VM. De mange røverhistorier om doping og Rusland forblev tavse. Lad os håbe at det fortsætter. Nok det mest dopingfri VM nogensinde? Det var også forbavsende få historier om berusede fans.

14. FIFA Museum

FIFA Museum var endnu et nyt hit i år. FIFA har et meget populært fodbold museum i Zurich, der kan besøges til hverdag. Til dette VM var der tillige oprettet et pop up FIFA Museum for fodboldnørder i Moskva. Sammen med FanID og VAR endnu en fremragende FIFA fornyelse.

15. Plakaten

Årets officielle FIFA plakat var klart den flotteste nogensinde. Den så endnu flottere ud i gadebilledet i Moskva ved busstoppestederne og metrostationerne. En manifestation af Rusland som stort fodboldland og endnu et bevis til alle kritikerne, der én for én forstummede undervejs og krøb ind i skammekrogen.

16. Sportsjournalisterne / social media

Når man ser VM i flere lande oplever man også sportsjournalistik i flere lande. Det var sjovt at se VM med russisk speak – de var gode – og tyskerne er altid helt i top. Især Claudia Neumann på ZDF. Og så er jeg fan af Henrik Liniger på DR. Og Laudrup brødrene har jeg altid stor respekt for. Jeg hører også at Mads Junker var populær hos Peter Møller i Aarhus. Social media til sport bliver selvsagt større år for år og det er næsten umuligt at se en fodboldkamp uden Twitter i dag. Men også YouTube og Facebook-grupper og ikke mindst blogs med nye vinkler er inspirerende medieoutput i tillæg til de officielle kanaler. Memes, viraler og giffer pisker rundt i VMs sociale øko-system til glæde og fornøjelse.

17. Forsvarskunst og målmænd

Denne liste skulle egentlig ikke handle om selve spillet på banen, men udelukkende om omgivelserne for fans til VM. Men jeg bliver simpelthen nødt til at nævne at dette i mine øjne var det smukkeste VM nogensinde rent spillemæssigt. Især hvis man forstår æstetikken i et velorganiseret forsvar. Og at forsvarsspillere også kan være elegantiers (Paul Pogba, Simon Kjær). Og så var det tillige det VM med de flotteste målmandspræstationer nogensinde. Det var helt vildt. Ikke mindst vores egen Kasper Schmeichel. Og de færreste glemmer den sydkoreanske målmand, der stod så godt fordi han spiller i et bundhold derhjemme, der konstant er under beskydning.

18. VM finalen

Og så var der finalen. Kronen på værket. Nok den flotteste VM finale nogensinde med hele seks mål. VAR drama. Selvmål. Det kamp havde det hele. Og de rigtige vandt. De rigtige blev nr. 2. Og de rigtige fik bronze. Det kunne ikke være mere perfekt. Selv da regnen begyndte at vælte ned og skabte nye fotomuligheder. Et brag af en VM afslutning.

19. Vidensdeling

Det næste VM skal som bekendt afholdes i Qatar, der havde en delegation i Rusland. De har nu den kæmpe fordel at de kan trække på en stor vidensdeling fra dette forrygende VM. De nye værter kan forhåbentlig bruge den russiske succes til at skabe sit eget format. FanID, VAR, og FIFA Museum vil blive fulgt op af flere nyskabelser. Jeg gætter på FIFA TV, elektronisk offside og AR og VR funktionaliteter som nogle af de kommende fan hits.

20. Eftereffekten

Eftereffekten på dette VM kunne faktisk allerede fornemmes under VM. Fordi det nationale landshold gjorde det så godt blev der skabt fascination og inspiration hos mange russiske drenge og piger. Men også i resten af verden er VM en kilde til livsglæde. Kan du huske da jeg bloggede historien om Neymars største fan? Og de mange stadions er nu klar til at tage imod fans til lokale russiske fodboldkampe og andre store begivenheder der kan nyde godt af infrastrukturen. Der er nok at bygge videre på.

***

Men er der slet ingen kritikpunkter vil nogle måske spørge? Jo, men ikke målrettet mod VM i Rusland. Kun i forhold til FIFA og VM generelt, hvor jeg synes at man bør gøre endnu mere for fans og mindre for VIPs. Der bør f. eks. ikke være tomme VIP områder til FIFA Fanfest. Det bør kun være for ligeværdige fans. Der skal heller ikke være tomme (sponsor) sæder til VM kampe. Med moderne billet-teknologi kan man nemt fylde stadions op med fans til alle kampe. FIFA bør oprette FIFA TV, hvor man kan se alle VM kampe online til en rimelig pris. Hertil bør indgåes lokale aftaler med public service stationer, der leverer journalistisk indhold og lokale TV feeds. Og endelig bør man skrue ned for sponsorlogoer, således at de er på diskret niveau med OL. VM er en folkefest for fans, hvis formål er at sprede glæde og sammenhold i hele verden med med udgangspunkt i kærlighed til fodbold.

På gensyn i Frankrig til WWC19 og i Qatar i 2022.

En stor mand i en alt for lille bil

saxgrenVM4

Af Henrik Saxgren

I 1992 bad Frederiksborg Museum mig lave en portrætserie af ‘markante danskere født efter 2. Verdenskrig’. Naturligvis var Peter Schmeichel blandt de udvalgte!
Peter Schmeichel spillede for Manchester United og var holdkammerat med bl.a. Éric Cantona, Paul Scholes, Ryan Giggs og Bryan Robson. Selv blandt disse personligheder var han en stor stjerne i klubben. Portrættet skulle laves i Manchester og Peter lovede, at han nok skulle afsætte tid til en fotoseance. Jeg skulle blot indlogere mig på et hotel i byen, så ville han kontakte mig.

Annie Leibovitz havde året før haft stor succes med sin udstilling på the National Portrait Gallery i London, hvor hun – i iscenesatte portrætter af kendte mennesker – kommenterede på aspekter af deres liv. Hendes udstilling inspirerede mig til også at tilføre mine portrætter en kommenterende dimension. Med Peter Schmeichel var en del af mit ræsonnement således: Han var på toppen mens den engelske mineindustri var på vej ned – dette skulle tidsfæste billedet. Han var blevet en feteret sportsstjerne og millionær i kraft af den engelske arbejders uforbeholdne kærlighed til fodbold – dette aspekt skulle også kunne fornemmes i billedet.

Og hvem fremstod som en bedre repræsentant for den engelske arbejderklasse end minearbejderne? Jeg måtte finde en mine og nogle minearbejdere!

Jeg ved ikke, om han glemte mig, men jeg var i Manchester i 48 timer inden han kontaktede mig, så jeg brugte tiden på at forberede mig.

Det viste sig, at jeg måtte 70 kilometet udenfor byen for at finde en mine, der stadig var i drift.

Jeg lavede en aftale med en gruppe minearbejdere om, at de den efterfølgende dag ikke(!) måtte gå i bad og klæde om efter dagskiftet, men at de skulle blive i kantinen og vente på mig.

Og Peter Schmeichel.

Og så brugte jeg ellers min tid på at gennemkøre turen fra Manchester til minen flere gange for at være helt sikker på, at jeg ikke kørte forkert, når jeg havde den lange målmand siddende ved siden af i min alt for lille bil.

Men det gik galt!

Bilen vár for lille og jeg kørte forkert.

Jeg tror enhver kan fornemme stemningen i bilen, da det gik op for målmanden, at jeg ikke kunne finde afkørslen til minen. Og min næste bekymring var selvfølgelig hvor længe minearbejderne ville vente på os.

Langt om længe fandt vi minen og heldigvis havde minearbejderne glædet sig så meget til at møde deres idol, at de gladelig havde ventet på, at vi nåede frem.
Deres åbenlyse hengivenhed blødte den halvsure målmand helt op og gjorde ham næsten kærlig. Fotograferingen gik godt og stemningen i bilen var så god, da vi kørte tilbage, at han inviterede mig med til træning på klubbens træningsanlæg næste dag.

(Den træning vil jeg sent glemme. De havde stillet de store mål op på kanten af straffesparkfeltet og spillede til to mål inden for stregerne. Det betød, at enhver der modtog bolden var på skudafstand af målet. Den dag så jeg Peter Schmeichel lave måske 100 fabelagtige redninger på en halv time. Han var helt enestående!).

Hjemme i mørkekammeret fik jeg færdiggjort portrættet og da landsholdet blev samlet i Vedbæk, kørte jeg op for at forære Peter en kopi. Inde på hotellet sad fodboldfruer og –kærester i en sofagruppe i lobbyen og ventede på at spillerne skulle komme ned.

De fik mig overtalt til at åbne kassen med billeder.

Det skulle jeg aldrig havde gjort, for deres reaktion foruroligede mig: Det var dog et rædselsfuldt portræt, mente de fleste.

Så kom Peter!

Fodboldfruerne var nærmest i oprør: – Billedet var grimt og underligt, fortalte de ham inden han havde set det og jeg blev pludselig meget bange for hans reaktion.

Han åbnede låget på kassen og da han så portrættet, sagde han så højt, at fruerne og kæresterne kunne høre det: ” – Fedt! Det er fedt, mand. Det kan jeg godt lide.”

Der helt stille i sofagruppen.

(I alt lavede jeg 25 portrætter, som i dag indgår i museets permanente samling).

Den største kamp

saxgrenVM3

Af Henrik Saxgren

Grundlovsdag i 1985 var jeg taget i Idrætsparken for at se Danmark-Sovjet. Kampen gjaldt kvalifikation til VM i Mexico 1986 og Danmark var i pulje med Schweiz, Sovjetunionen, Irland og Norge.

Jeg havde akkrediteret mig som fotograf til kampen, men det var mest for at kunne komme ind på banen. Jeg havde ingen medier at levere mine billeder til.
I virkeligheden var jeg en håbløs dårlig sportsfotograf. Jeg var alt for engageret i spillet på banen til at kunne koncentrerer mig om framing og focus. Jeg glemte simpelthen at kigge i søgeren, når kampen var allermest spændende.

Jeg sad bag Sovjets mål, da Preben Elkjær scorede til 2-0. Der er ingen billeder på filmen af hverken opspillet eller målet, men da han jublede, løb han lige imod mig med sin knyttede næve. Adrenalinen pumpede næsten lige så voldsomt i mig som i ham, men jeg nåede af uransagelige grunde at rejse mig, løfte kameraet og trykke på knappen. At billedet overhovedet er skarpt, er et mirakel.

Danmark vandt 4-2 i den bedste kamp der nogensinde er spillet i Idrætsparken. Jeg sendte mit billede af Elkjær ind til Ekstra Bladet og den følgende dag prydede det hele forsiden på sportssektionen.

Da chefredaktør Svend Ove Gade så salgstallet for avisen, sendte han mig en flaske god Champagne. Der var solgt over 500.000 eksemplarer efter triumfen (Tankevækkende når man tænker på, at Ekstra Bladets oplag i dag er under 50.000).

Den dag i Idrætsparken havde jeg en t-shirt på med røde og hvide striber, hvilket jeg aldrig har fortrudt. For når vi er på træningslejr med Røde Stjerne (det ene af de fodboldhold jeg spiller på), genser vi altid kampen på video inden middagen. Det er en tradition – lige så vel som vi også sweep stick’er om resultatet. (Ingen har endnu ramt resultatet 4-2! 😉

Traditionen er også, at midtbanedynamoen Søren K. laver en fem retters middag og frontangriber Frans Bak udfylder jobbet som sommelier. Nogle træningslejre huskes for vinen andre for maden, politibetjenten Mads helt sikkert hans første møde med de revolutionære sange, vi synger. Men dén, jeg husker bedst, er, da vi brugte en del tid på at spole frem og tilbage for at se det løb, som jeg laver for at komme i skudposition til mit billede af Elkjær.

Det er et meget smukt løb, som man faktisk stadig kan se på YouTube,

saxgrenVM2b

Foto: © Henrik Saxgren, 1985.

Fra helt til skurk

saxgrenVM1

Af Henrik Saxgren

De kommende 32 dage vil der blive skrevet nye anekdoter ind i fodboldhistorien. Nogle vil glorificere spillere, andre vil smadre spilleres renommé. Det er hårde domme, der vil blive fældet og de vil forfølge spillerne langt ud over deres karriere.

I dag glemmes det ofte, at det var den senere så udskældte Jesper Olsen (efter hans aflevering til spanske Butragueno i Mexico 1986), der plantede den første spire til Danmarks fantastiske slutrundeserie i 80’erne og begyndelsen af 90’erne.

Rejsen mod EM i Frankrig i 1984 begyndte nemlig i Idrætsparken den 22. sept. 1982, da Jesper Olsen afdriblede hele det engelske forsvar og scorede mod Peter Shilton få minutter før tid – til slutresultatet 2-2 i EM-kvalifikationen.
Pointdelingen mod England var det første markante (betydende) resultat under Sepp Pionteks (og Kaj Johansens) ledelse og ’fædrene’ var – med rette – stolte af knægten…

Når der var landskamp i Idrætsparken kom jeg ind ved at akkreditere mig som fotograf for Socialistisk Dagblad – selv om vi ikke havde nogen sportsredaktion.

Foto: © Henrik Saxgren, 1982.