Den nye FIFA præsident besøger Qatar

2782137_full-lnd

Af Ronnie Rocket

FIFA prøver at gøre noget ved problemerne omkring arbejdsforholdene i Qatar. Vesten føler sig snydt fordi det var planen at de skulle afholde VM efter Rusland. Valget af Qatar bør dog ses som mulighedernes VM og kan i bedste fald være med til at skabe mindre konflikt og skabe mere fredelig dialog i verden.

Du har læst meget negativt i den vestlige presse om FIFA 2022 i Qatar. Det er første gang at VM i fodbold skal afholdes i Mellemøsten. Den britiske presse har ført an med en systematisk hetz. De foretrækker naturligvis at VM bliver afholdt i Storbritannien.

Men det er godt for både fodbolden og for fred i verden at VM i fodbold nu bliver afholdt for første gang i et arabisk land. Også selvom det betyder at der skal spilles på andre tidspunkter. Ligesom EM ændrer sig – her skal det fremover afholdes i flere lande – kan VM formatet også få lov til at udvikle sig. Man spiller faktisk fodbold over hele verden.

Tildelingen af VM til Qatar har også været spekulation for mange korruptions teorier. Den tidligere FIFA præsident fortæller i et åbenhjertigt interview med Financial Times at der lå en aftale på bordet om at VM skulle afvikles på skift af de to supermagter Rusland og USA. En politisk studehandel. Men så var der lige en våbenhandel mellem Frankrig og Qatar, der foregik parallelt med forløbet og mon ikke det har haft en indflydelse på udfaldet?

Det ændrer dog ikke ved at Qatar er det bedste valg, når der skal afvikles VM i regionen. De har de bedste forudsætninger og stor erfaring med store sportsbegivenheder. De har faktisk afholdt VM i fodbold tidligere og sågar været i en VM finale med Vesttyskland i 1981! (De tabte 4-0). Det er mere end man kan sige om f. eks. Danmark, hvor pressen og den offentlige opinion også har været helt urimelig overfor valget af Qatar.

Så sent som i år har Qatar afviklet AFC U/23. Se højdepunkter fra den fantastiske finale her:

Denne opinion er dog primært skabt på misinformation og i nogle tilfælde med direkte løgnehistorier om forholdene blandt arbejderne i Qatar, der skal stå for infrastrukturen med nye stadions, osv. De fejlagtige oplysninger omhandler bl.a. misvisende tal om dødsfald i Qatar.  Der er ingen tvivl om at der har været alvorlige problemer omkring arbejdsforholdene, men de skal helst vurderes på basis af faktiske forhold. The Washington Post har da også måtte gå ud med en erkendelse om forkerte oplysninger. Flere af leverandørene er desuden fra vesten, så man skal også huske at feje for egen dør inden man råber for meget op. Det positive er, at VM arrangementet er med til at sætte fokus på problemet, og at FIFA vil gøre noget ved det. Arbejdsforhold skal naturligvis være i orden, men det er dog mere kontruktivt at bruge VM til at gøre noget ved det i stedet for køre hate på en hel nation.

Her er en redegørelse fra Qatar selv.

Sidste år afholdte Qatar verdensmesterskabet i para-atletik:

Qatar stod også for et succesfuldt Arab U-17 Women’s Cup, der blev vundet af pigerne fra Libanon. Det er ikke noget de vestlige medier skriver om. Men det er fodbold, når fodbold er bedst. Bringer mennesker sammen, bringer kvinder ind i sportsverdenen (noget som FIFA arbejder mindst lige så meget på som FN), bringer fred på tværs af grænserne.

qatar

Der er klart at forholdene blandt arbejderne i Qatar (og andre steder) – der jo er dem, der sammen med alle de frivillige gør VM muligt – skal have de bedste mulige arbejdsforhold. Det arbejdes der således målrettet på og det er faktisk en topprioritet hos FIFA, hvor den nye præsident netop har besøgt landet og sat dette emne øverst på dagsordenen. I stedet for at modarbejde værtskabet i Qatar bør man se på mulighederne for forbedringer og for at skabe mere fokus på områder i verden, hvor vi normalt ikke ser fodbold fra.

It is right that the FIFA World Cup is not just about organising the game’s premier event but also about achieving positive and sustainable change. It has been a very positive visit and the productive discussions held show us we are on the right track to delivering an outstanding and historic first ever FIFA World Cup in the Middle East. Qatar will be ready and will meet all FIFA’s requirements in terms of stadiums and infrastructure well in advance of the tournament. Crucially, we are also firmly committed to leaving a lasting social legacy after the tournament – including in the area of workers’ welfare, where we continue to make progress. – FIFA President Gianni Infantino

En lille solstålehistorie fra Qatar er desuden at der allerede nu afvikles fodboldturneringer blandt stadion-arbejderne! Jeg håber at de får lov til at spille på de nye stadions inden de overleveres til FIFA. Inden de overleveres til milliarder af glade fans over hele verden.

Fodbold, og sport generelt, er noget af det, der binder os sammen på tværs af grænser og kultur. Fodbold kan være med til at skabe fred i verden. Både VM i Rusland og VM i Qatar kommer som kærkomne lejligheder til at være med til at løse globale konflikter med fredelig fodbold og glade fans fra hele verden, der elsker fodbold og hele VM stemningen.

Jeg glæder mig personligt meget til både FIFA 2018 i Rusland og FIFA 2022 i Qatar.

VMFODBOLD.DK vil følge begge turneringer tæt med fokus på den kulturelle, politiske, sociale og musikalske (sic!) del af VM fodbold som andre medier ikke dækker. Det bliver med udgangspunkt i glæden for fodbold. Og med glæden over at hele verden kan mødes sammen under fredelige og festlige forhold. Vi vil spille musik og se fodbold sammen.

Der blev skrevet verdenshistorie, da VM kom til Afrika for første gang i Sydafrika. Lad os håbe at Nordafrika kan blive vært for et VM i fremtiden. Det kan være med til at skabe mere ro i denne del af verden. Et VM afholdt sammen af de nordafrikanske stater? Man har lov til at håbe.

FIFA hashtags:

#liveyourgoals
#saynotoracism
#footballforhope

Du kan følge VMFODBOLD.DK her:

Officielle hashtags: #vmdk #vmfodbold

Du kan besøge søsterkanalen EMFODBOLD.DK. her:

Officielle hashtags: #emdk #emfodbold

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s