Holland v Chile (18:00/DR1/ARD)

Holland1

Sankt Hans Aften indledes med en uhyre interessant fodboldkamp fra tredje og afgørende runde i den indledende pulje B. Holland var i finalen for fire år siden, og vil helt klart være skuffede, hvis VM stopper allerede i aften. Men det bliver ikke nemt at slå et chilensk hold, som bestemt også har kvaliteterne til at gå videre fra gruppespillet. De to hold har aldrig mødt hinanden i VM-sammenhæng før, ja faktisk er dette den første landskamp mellem Holland og Chile siden 1928!

VMFODBOLD.DK kommentator: Anders K. Sørensen.

57 Comments

  1. To af de mest seværdige hold ved dette VM, så langt i direkte infight om førstepladsen i gruppen. Chilenerne som de nye darlings – omend deres film og klynk i slutningen af Spaniens-kampen trækker ned på charmekontoen.

  2. I mellemtiden spiller Australien og Spanien om at undgå sidstepladsen – og vende hjem med 0 point. Hvalrossen har skiftet 7 spaniere: Iker Casillas, Cesar Azpilicueta, Diego Costa, Sergi Busquets, David Silva, Javi Martinez og Pedro.

  3. Jeg ser som ofte før kampen på ARD’s Social TV, hvor er der en lille slider hvor man kan vælge kamp og man kan vælge at kommentere via TW/FB/G+. Det er godt nok smart. Og det spiller 100%! (Selv på det langsomme Berlin net). Gad vide om man teknisk kan have to streams i én browser?

  4. En kamp, jeg havde meget store forventninger til, har skuffet stort her ved halvvejen … Paradoksalt nok ved et VM, der jo alle steder er blevet hyldet for at være det mest underholdende og målrige i mands minde. Noget ikke mindst FIFA og de brasilianske arrangører er glade for – for så glemmer vi jo alt om døde bygningsarbejdere og den blodige “oprydning” i slummen så længe …

    1. De næste kampe er selvsagt lidt mere spændende idet tre hold skal kæmpe om de to pladser. Jeg tvivler på at Cameroun har tænkt sig at gøre noget ved Brasilien. Men Kroatien mod Mexico bliver et brag af en kamp!

  5. Nu tager Holland så førstepladsen efter endnu en demonstration af strategisk kynisme og skræmmende effektivitet. Hvor langt kan det række? No limits? Vi slutter med en af de største hollandske popsuccesser nogensinde.

    Fortsat god aften – og tak for gæstesædet her i kommentatorboksen!

Skriv et svar til RONNIEROCKET.COM Annuller svar