En stor mand i en alt for lille bil

saxgrenVM4

Af Henrik Saxgren

I 1992 bad Frederiksborg Museum mig lave en portrætserie af ‘markante danskere født efter 2. Verdenskrig’. Naturligvis var Peter Schmeichel blandt de udvalgte!
Peter Schmeichel spillede for Manchester United og var holdkammerat med bl.a. Éric Cantona, Paul Scholes, Ryan Giggs og Bryan Robson. Selv blandt disse personligheder var han en stor stjerne i klubben. Portrættet skulle laves i Manchester og Peter lovede, at han nok skulle afsætte tid til en fotoseance. Jeg skulle blot indlogere mig på et hotel i byen, så ville han kontakte mig.

Annie Leibovitz havde året før haft stor succes med sin udstilling på the National Portrait Gallery i London, hvor hun – i iscenesatte portrætter af kendte mennesker – kommenterede på aspekter af deres liv. Hendes udstilling inspirerede mig til også at tilføre mine portrætter en kommenterende dimension. Med Peter Schmeichel var en del af mit ræsonnement således: Han var på toppen mens den engelske mineindustri var på vej ned – dette skulle tidsfæste billedet. Han var blevet en feteret sportsstjerne og millionær i kraft af den engelske arbejders uforbeholdne kærlighed til fodbold – dette aspekt skulle også kunne fornemmes i billedet.

Og hvem fremstod som en bedre repræsentant for den engelske arbejderklasse end minearbejderne? Jeg måtte finde en mine og nogle minearbejdere!

Jeg ved ikke, om han glemte mig, men jeg var i Manchester i 48 timer inden han kontaktede mig, så jeg brugte tiden på at forberede mig.

Det viste sig, at jeg måtte 70 kilometet udenfor byen for at finde en mine, der stadig var i drift.

Jeg lavede en aftale med en gruppe minearbejdere om, at de den efterfølgende dag ikke(!) måtte gå i bad og klæde om efter dagskiftet, men at de skulle blive i kantinen og vente på mig.

Og Peter Schmeichel.

Og så brugte jeg ellers min tid på at gennemkøre turen fra Manchester til minen flere gange for at være helt sikker på, at jeg ikke kørte forkert, når jeg havde den lange målmand siddende ved siden af i min alt for lille bil.

Men det gik galt!

Bilen vár for lille og jeg kørte forkert.

Jeg tror enhver kan fornemme stemningen i bilen, da det gik op for målmanden, at jeg ikke kunne finde afkørslen til minen. Og min næste bekymring var selvfølgelig hvor længe minearbejderne ville vente på os.

Langt om længe fandt vi minen og heldigvis havde minearbejderne glædet sig så meget til at møde deres idol, at de gladelig havde ventet på, at vi nåede frem.
Deres åbenlyse hengivenhed blødte den halvsure målmand helt op og gjorde ham næsten kærlig. Fotograferingen gik godt og stemningen i bilen var så god, da vi kørte tilbage, at han inviterede mig med til træning på klubbens træningsanlæg næste dag.

(Den træning vil jeg sent glemme. De havde stillet de store mål op på kanten af straffesparkfeltet og spillede til to mål inden for stregerne. Det betød, at enhver der modtog bolden var på skudafstand af målet. Den dag så jeg Peter Schmeichel lave måske 100 fabelagtige redninger på en halv time. Han var helt enestående!).

Hjemme i mørkekammeret fik jeg færdiggjort portrættet og da landsholdet blev samlet i Vedbæk, kørte jeg op for at forære Peter en kopi. Inde på hotellet sad fodboldfruer og –kærester i en sofagruppe i lobbyen og ventede på at spillerne skulle komme ned.

De fik mig overtalt til at åbne kassen med billeder.

Det skulle jeg aldrig havde gjort, for deres reaktion foruroligede mig: Det var dog et rædselsfuldt portræt, mente de fleste.

Så kom Peter!

Fodboldfruerne var nærmest i oprør: – Billedet var grimt og underligt, fortalte de ham inden han havde set det og jeg blev pludselig meget bange for hans reaktion.

Han åbnede låget på kassen og da han så portrættet, sagde han så højt, at fruerne og kæresterne kunne høre det: ” – Fedt! Det er fedt, mand. Det kan jeg godt lide.”

Der helt stille i sofagruppen.

(I alt lavede jeg 25 portrætter, som i dag indgår i museets permanente samling).

Reklamer

Den største kamp

saxgrenVM3

Af Henrik Saxgren

Grundlovsdag i 1985 var jeg taget i Idrætsparken for at se Danmark-Sovjet. Kampen gjaldt kvalifikation til VM i Mexico 1986 og Danmark var i pulje med Schweiz, Sovjetunionen, Irland og Norge.

Jeg havde akkrediteret mig som fotograf til kampen, men det var mest for at kunne komme ind på banen. Jeg havde ingen medier at levere mine billeder til.
I virkeligheden var jeg en håbløs dårlig sportsfotograf. Jeg var alt for engageret i spillet på banen til at kunne koncentrerer mig om framing og focus. Jeg glemte simpelthen at kigge i søgeren, når kampen var allermest spændende.

Jeg sad bag Sovjets mål, da Preben Elkjær scorede til 2-0. Der er ingen billeder på filmen af hverken opspillet eller målet, men da han jublede, løb han lige imod mig med sin knyttede næve. Adrenalinen pumpede næsten lige så voldsomt i mig som i ham, men jeg nåede af uransagelige grunde at rejse mig, løfte kameraet og trykke på knappen. At billedet overhovedet er skarpt, er et mirakel.

Danmark vandt 4-2 i den bedste kamp der nogensinde er spillet i Idrætsparken. Jeg sendte mit billede af Elkjær ind til Ekstra Bladet og den følgende dag prydede det hele forsiden på sportssektionen.

Da chefredaktør Svend Ove Gade så salgstallet for avisen, sendte han mig en flaske god Champagne. Der var solgt over 500.000 eksemplarer efter triumfen (Tankevækkende når man tænker på, at Ekstra Bladets oplag i dag er under 50.000).

Den dag i Idrætsparken havde jeg en t-shirt på med røde og hvide striber, hvilket jeg aldrig har fortrudt. For når vi er på træningslejr med Røde Stjerne (det ene af de fodboldhold jeg spiller på), genser vi altid kampen på video inden middagen. Det er en tradition – lige så vel som vi også sweep stick’er om resultatet. (Ingen har endnu ramt resultatet 4-2! 😉

Traditionen er også, at midtbanedynamoen Søren K. laver en fem retters middag og frontangriber Frans Bak udfylder jobbet som sommelier. Nogle træningslejre huskes for vinen andre for maden, politibetjenten Mads helt sikkert hans første møde med de revolutionære sange, vi synger. Men dén, jeg husker bedst, er, da vi brugte en del tid på at spole frem og tilbage for at se det løb, som jeg laver for at komme i skudposition til mit billede af Elkjær.

Det er et meget smukt løb, som man faktisk stadig kan se på YouTube,

saxgrenVM2b

Foto: © Henrik Saxgren, 1985.

Fra helt til skurk

saxgrenVM1

Af Henrik Saxgren

De kommende 32 dage vil der blive skrevet nye anekdoter ind i fodboldhistorien. Nogle vil glorificere spillere, andre vil smadre spilleres renommé. Det er hårde domme, der vil blive fældet og de vil forfølge spillerne langt ud over deres karriere.

I dag glemmes det ofte, at det var den senere så udskældte Jesper Olsen (efter hans aflevering til spanske Butragueno i Mexico 1986), der plantede den første spire til Danmarks fantastiske slutrundeserie i 80’erne og begyndelsen af 90’erne.

Rejsen mod EM i Frankrig i 1984 begyndte nemlig i Idrætsparken den 22. sept. 1982, da Jesper Olsen afdriblede hele det engelske forsvar og scorede mod Peter Shilton få minutter før tid – til slutresultatet 2-2 i EM-kvalifikationen.
Pointdelingen mod England var det første markante (betydende) resultat under Sepp Pionteks (og Kaj Johansens) ledelse og ’fædrene’ var – med rette – stolte af knægten…

Når der var landskamp i Idrætsparken kom jeg ind ved at akkreditere mig som fotograf for Socialistisk Dagblad – selv om vi ikke havde nogen sportsredaktion.

Foto: © Henrik Saxgren, 1982.