DR Sporten har lige diskvalificeret sig selv

Af Lea Biesbjerg Hesselballe Thomsen

»Den første er, at hvis man skal være fodboldkommentator, skal man brænde 100 procent for fodbold hele døgnet rundt, og det er nu engang mænd, der gør det, og ikke kvinder.« – Marco de los Reyos, DR Sporten.

Udtalt af DR Sportens sportsredaktør i denne artikel i Berlingske.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg bliver så ramt af den udtalelse (og resten af dem i den der artikel (samt lignende udtalelser jeg har læst i kommentarsporet rundt om på Facebook).

Altså det er jo åbentlyst forkert, at de nuværende tv-kommentatorer og værter alle til hobe brænder 100% for fodbold. Men det er faktisk ikke det kønsdiskriminerende i den udtalelse, der rammer mig.

Det er den der underliggende antydning af, at jeg aldrig kommer til at forstå og elske fodbold lige så meget som mænd.

Jeg var 6 år gammel, da jeg startede i klub første gang. I spritnye Puma-støvler – jeg kan stadig huske lyden de lavede henover parkeringspladsen på vej ned på banen. Jeg havde glædet mig som kun børn kan, for jeg har spillet fodbold, så længe jeg har kunne gå. Det var stadig usædvanligt, at piger gjorde det, da jeg var barn. Det var min moster, der havde påvirket mig i den retning. Jeg spillede i over 20 år og elskede hvert øjeblik. Nogle af mine stærkeste minder fra barndom og ungdom er fra en fodboldbane.

Jeg har grædt og jublet, i sne og regn og bagende sol. Jeg har ramt den lige i røven og brændt vigtige straffespark – jeg har fløjet gennem luften i umuligt lang tid efter fældninger og jeg har oplevet den der fantastiske følelse, når man glider perfekt ind i en tackling på ydersiden af støvlen i fugtigt græs. Jeg har pillet sten ud af mit knæ og blevet slået bevidstløs af en bold i fuld fart, jeg har krampet op i det 88. minut pga. overanstrengelse.

Jeg har set alle slutrunder fra jeg var helt klein og efterfølgende drønet rundt med verdens bedste lillebror i baghaven (vi fordelte spillernavne og hold imellem os, inden vi gav bolden op). Og senere, da vi blev ældre, brugte vi lange sommerferier på at træne skud og tricks oppe på banerne i Højby. Good times. The best of times.

Ingen. INGEN skal komme og fortælle mig, at jeg ikke forstår fodbold. At jeg aldrig kommer til at elske det, som de gør.

Når det er sagt, så lad de bedste kommenterer. Man skal ikke klemme kvinder ind, bare for at have dem. Jeg tror dog godt man kan finde en eller to, der kan gøre det bedre end … et par af dem jeg har set so far i de danske vm-studier.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s